Warehouse9
Warehouse9 er et performanceteater og udstillingssted,
der har eksisteret siden 2007 i Kødbyen i København. Stedet
arbejder bevidst med kunstneriske praksisser og eksperimenter,
som eksisterer på tværs af traditionelle genrer indenfor
teater, musik og billedkunst. Herudover har Warehouse9 et
særligt fokus på queer- og kønstematikker.
Stedet fokuserer, som et af de eneste udstillingssteder i
København, på værkgenrerne live art og body art, hvor kunstneren
specifikt bruger kroppen som medium og materiale.
Som Jørgen Callesen, kunstnerisk leder på Warehouse9
gør opmærksom på, skaber brugen af kroppen som materiale
en fysisk grænse for kunstneren, der gør, at man aldrig kan
træde tilbage fra sit værk. Ved at bruge kroppen som udgangspunkt,
viser vi vores indskrivning i et fysisk rum, hvor vi altid
er begrænsede og delvist styrede af ydre faktorer. Herudover
skaber live art og body art muligheden for at skabe et spændingsfelt
mellem virkelighed og fiktion i mødet med en beskuer:
Publikum indgår i mødet med værket en fiktionskontrakt, hvor
man som beskuer accepterer kunstnerens iscenesættelse
som fiktion – men fordi kunstneren er til stede som konkret og
virkelig krop, gør værket samtidig opmærksom på et udsnit af
virkeligheden som er virkelighed.
I modsætning til mange andre udstillingssteder søger
Warehouse9 at skabe en åben scene, hvor alle har mulighed
for at sende en projektbeskrivelse ind til det kunstneriske råd
og blive taget i betragtning til, at bruge stedet som udstillingsplatform.
Der eksisterer altså en udvælgelse, men der
er forsøgt at skabe et sted, hvor der er kort vej fra god idé til
udstilling/performance/event.
I år vil udstillingsstedet være at finde på den Alternative
kunstmesse med en installation, et ’queerrum’ skabt af den
danske kunstner Tommy Berg Holbech. Installationen vil bestå
af traditionelle IKEA møbler, der dekonstrueres og hænges op
i snore, som publikum selv kan hive i. Installationen bliver på
den måde et genkendeligt rum, der alligevel er ’fremmed ’ og
ikke-genkendeligt, et rum hvor normer og fremtrædelser ikke
er statiske, men til forhandling.
Denne artikel er baseret på et interview med Jørgen
No comments:
Post a Comment